Søndag,
den 2. juni var vi tre friske fyre
der sadlede op i Harzen - og målet var Livigno
Søndag,
den 2. juni var vi tre friske fyre
der sadlede op i Harzen - og målet var Livigno
Og vi slap først motorvejen da vi nåede den østrigske grænse
Men så var det altså også slut med mootorvej -
Alperne stod for tur
Og havde vi fortjent en forfriskning her på turen op fra Landeck -
YES
Nu stod den på "Kurvenkratzer"
resten af vejen
Et
lille "strækkeben" pitstop
blev det til i Schweiz - men så manglede vi heller ikke mere end 40 km
Vi kom fra jo fra nord - og skulle så bare ind i Italien / Livigno via
tunnelen mellem Schweiz og
Livigno
"Tunnel Munt la Schera" er en
3,5 km lang ensporet tunnel
Og den er jo herlig at køre igennem (bortset fra de 12 Euro) -
her lyder cyklen ekstra godt
I livigno var Per og Torben allerede - så en herlig middag blev
starten på vores ophold i
Livigno
Nu må det være på sin plads at tage
vejrudsigten - og den stod på tørvejr hele ugen (næsten
)
Værre var det med hvor mange bjergpas der var åbne.
Flere af de store bjergpas var lukket
(Stelvio - Umbrail - og Gavia) - og endelig Forcola (det sydlige pas i Livigno)
Så derfor var næsten alle vores planlagte ture blevet ramponeret - så vi
startede med Plan-B
Igennem
tunnelen (husk at betale 12 Euro) - og så ellers op til
Ofenpass i 2.149 meters højde
Opkørslen er ikke særlig svær - og ikke særlig lang - men det gør ikke
Chokoladen ringere
Altså - når man er i Alperne - så er det selvfølgelig
kørslen der er i højsædet
Men at sidde på en alpetop i stålende solskin med gode venner og en kop
chokolade er ikke så ringe endda
Så ikke noget at sige til at cyklerne måtte passe sig selv
.
.
Hvorfor
i al verden holder vi lige her - KØR for
f.....
Jamen efter en herlig nedkørsel fra Ofenpass - prøvede vi lige hvor langt vi
kunne komme op ad Umbrail
18 hårnålesving - en masse sving - men så gik den ikke længere
Vi var lige nået op til skovgrænsen (1.870 meter) - så var der dømt
tvungen U-vending
.
.
Og
her er så årsagen
"Lawinengefahr"
Jamen vi vidste jo godt, at Umbrail-passet var lukket - men efter 600
højdemeter og en masse swing tager man gerne en U-vending
.
.
.
Og
hvad fik vi ellers ud af at holde her
Jamen jeg fik da billedet,
som fremover vil danne baggrunden på min PC
Og så var der også lige tid til en slapper
Det er jo rart at frisk og udhvilet - når man ved, at man skal
18 herlige hårnålesving ned igen
Så det gjorde vi - med et stort smil
.
.
Frokosten
indtog vi her på Passo di Resia
i 1.504 meters højde
Det er jo så her, at det eneste der er tilbage af den oversvømmede by er kirketårnet
Målet med vores rundtur i dag var Samnaun
(det schweiziske toldfri område)
Og jeg skal da love for at vi fik
motorcykelkørsel i verdensklasse
.
.
.
Der
er 2 veje op til Samnaun - en
som også en bus kan klare - og en som den ikke
kan
Se lige denne veje - fyldt med hårnålesving - snævne sving - lækre bløde
sving
tunneler - sving i tunneler -
jamen den har simpelthen alt det, som gør det
sjovt at køre motorcykel
Du starter i 1.000 meters højde - og ender i 1.844 meters højde
.
.
.
Her
smager en Radler rigtig godt
Og Samnaun er jo toldfrit område - så en pakke cigaretter koster "kun"
4,10 Euro
Men livigno koster den altså kun
3,00 Euro (forskellen på schweizisk og Livigno'sk toldfri
)
Vi tog det stille og roligt ned (den der vej hvor bussen også kan køre
)
.
.
.
Da
vi kom tilbage til Livigno (husk at betale 12 Euro - igen) var der
en lille lavine
Og der var stadig lidt som løb ud i søen
Lagde du i øvrigt mærke til vejret på billederne -
rigtigt MC-vejr
I
dag skulle vi ikke igennem
tunnelen - med derimod op Passo Foscagno
(2.291 m)
Og så ellers hen til Bormio
- og direkte sydpå (igennem en meget lang tunnel (gratis))
Her nåede vi så bunden af af opstigning til
Passo del Mortirolo (1.852 m)
Nok ikke verdens højeste
bjergpas - men nok det skrappeste
Det mener rytterne fra Giroen
- og det er vitterlig gedestier
i bunden
Vejret
var sådan lidt lumsk - men det
holdt tørt - endnu
Efter toppen fortsatte vi en anelse ned hvor vi indtog vores
formiddagsting
Og så startede vi
nedkørslen - og det gjorde
regnen så også
Så derfor foregik det i sneglefart - jeg er altså en
kylling, når man kombinerer
hårnåle og våde veje
Heldigvis stoppede det lige så hurtigt som det startede - så turen til
Tirano var helt fin
I
Tirano entrede vi "Santuario della Madonna di
Tirano"
Og hvis du vil se en flot kirke - så er det her det sner
Den er simpelthen imponerende
Selv folk der ikke er til kirker vil opleve et "WAUW"
Det gjorde vi så også - og fik en sandwich på torvet
Næste
punkt på rundturen var "Torre di Fraele" - og her er opkørslen "Tricky"
Specielt når man både skal stejlt op
- dreje hårdt - og passe på
medkørende
Så et lille uheld kunne næsten ikke undgås
Heldigvis ingen skrammer -
andet end på cyklen
Og så var vi ellers klar til at indtage "Torre
di Frraele" (de to tårne) i 1.950 meters højde
Tilbage
i middelalderen var det et pas imellem Schweiz og Italien
Her kunne man kontrollere hvem
der passerede - og selvfølgelig også opkræve lidt told
Og se lige den opkørsel - 18 hårnålesving
Og du er lige kommet ud af det ene, når det næste står for tur
Og
når vi nu snakker opkørsel - så skal vi jo ned
samme vej
Der var i øvrigt 3 bjergbestigere
der tog den lodret op
Så holder jeg mig altså hellere til hårnålene
Og
så er der jo nogle fantastiske udsigter
heroppe
Se bare de to KTM'er - de
pynter jo alle steder
Turen hjem gik jo "bare" over Passo
Foscagno
Forcola
passet i Livigno var stadig lukket - så vi måtte (igen) ud igennem
tunnelen
Det gav lidt ekstra landevejskørsel - men
så stod den ellers på
bjergkørsel
Lige efter Sct. Moritz kørte vi op ad
Juliapasset (1.815 m)
Ikke en særlig lang opkørsel - men til gengæld et
super ophold
Ahh - en lille flaske juice
kostede 4,- Euro
Og
hvis opkørslen er kort - så er nedkørslen
herlig lang - med masser af Swing
Vi ender 1.000 meter længere nede i byen
Tiefencastel
Og ikke langt herfra ligger Landwasser
viadukten hvor toget kører henover
Og for enden af broen kører det direkte ind i bjerget
På den anden side af tunnelen ligger Filisur hvor vi indtog vores frokost
Flüelapasset
(2.383 m) var netop blevet åbnet med super op- og nedkørsel
Inden da havde vi en herlig landevej mellem Tiefencastel og Davos
Tilbage var der så bare tunnelen ind i Livigno
Radleren på hotel
Valtellina smagte ekstra godt
Og så var det sidste aften i
selskab med Per og Torben
Stelvio
er åbnet fra Bormio og til toppen - men kun
om formiddagen
Så det var bare med at komme af sted
Og kunne man komme længere end til toppen - NO
Men det betyder ikke noget - vestsiden af
Stelvio er super MC-vej
Og vi fik "billedet" (og
klistermærket) på toppen (2.760 m)
Der
er ikke noget at sige til at det tager tid at
rydde sne på toppen
Flere kilometer før toppen kører man i "en
tunnel"
Og så skal man jo også tage højde for lavinefare (nu hvor sneen smelter)
Flot er det
Specielt
på toppen var der gang i snerydning
Og det er ikke bare den der lastbil vi kender hjemmefra
Her er det meget store specialmaskiner
Men vi var jo heldige - vi fik både op- og nedkørsel denne formiddag
Og så indtog vi en let pizza
på "hjørnet" i Bormio
Gaviapasset
(2.652 m) var lukket - men derfor kan man jo godt
prøve
Og lige som på Umbrail så nåede vi da op til
trægrænsen (ca. 2.000 m)
Så var der bom for vejen - så endnu et billede af en "vende-vende"
Hjemturen gik (ligesom udturen) op over
Foscagnnopasset (2.291 m)
Så 3½ pas - ikke så ringe
endda
YES
- Forcolapasset (2.315 m) blev
åbnet - og så kunne vi også komme til Bernina
passet (2.330 m)
Og her er vi så i Berninabjergene med
Diavolezza gletsjeren i baggrunden
Berninabjergene er jo "rigtige bjerge" - med toppe på
over 4.000 m
Jamen
resten af turen var jo noget vi kendte - og
dog - vi kørte turen den anden
vej rundt
Og så ser man helt andre scenarier - og vejene er helt anderledes
Det her så jeg jo kun fordi jeg var på vej op ad
Fluela passet fra sydsiden
Toppen
af Flüelapasset (2.383 m)
Og kunne man se at det lige var åbnet - ja-da - både på sneen i siden
men også på de mange motorcykler (som bare har
holdt nedenfor og ventet
)
Vi måtte dog undvære chokoladen - restauranten var ikke klar endnu
Den
(chokoladen) fik vi til gengæld i Davos
Og er Johannes kommet i godt selskab
- og nyder han det - YES
Da
vi startede opkørslen til Juliapasset
(1.815 m) tog vi gedestierne
Og det er en herlig vej - og med nogle herlige udsigter ned over dalen
Det var vi naturligvis nødt til at nyde
Om
aftenen (vores sidste på Valtellina) var der dømt
råhygge
Johannes og Hanse hyggede med "en lille
is" - jeg måtte nøjes med en
Irish Coffee
Alt andet lige - Valtellina
er et rigtig godt hotel
Gode værelser - lækker mad - og plads til at hygge (med super betjening)
Jeg
skulle altså lige have et billede fra vores altan
denne sidste morgen
Der var opbrud - cyklerne
skulle pakkes
Hanse vendte snuden nordpå -
og Johannes og jeg drog vestpå
til Andermatt i Schweiz
Og på trods af lukkede pas - fik vi alligevel nogle herlige ture i de italienske og sweiziske alper
Tak for en herlig tur - med højt humør
