Hvor er det godt at køre?

Jamen jeg kan da ikke svare på, hvor du synes, det er godt at køre

Men jeg kan da komme med lidt fif til, hvor du nok vil synes, det er godt
Jeg har selv været alle stederne - så det bliver altså mine erfaringer (lidt subjektivt - men bedre end ingenting )

Jer er det, jeg selv vil kalde "Semiprofessionel" - altså ikke rigtig professionel
Men elsker at køre i et terræn, hvor det swinger - og hvor du også får nogle fantastiske naturoplevelser

 "Dannevang" er ikke at foragte - der er heldigvis masser af god MC-kørsel lige udenfor gadedøren
Harzen er jo næsten udenfor - og det er altså et godt sted at lufte din motorcykel

Men skal det være rigtig godt - så skal du nok ca. 1.200 km sydpå
Men så er der til gengæld også rigtig meget at vælge imellem  

 

Og nu vover jeg at komme med mit bud på, hvor jeg synes, du skal tage hen på din motorcykel

Jeg har udvalgt nogle destinationer - og jeg har beskrevet, hvor det er godt - afhængig af hvor god du er

Alt andet lige - så er der ikke meget ved at tage til et sted, hvor du synes, du kører med livet i hænderne - hele tiden
Og heller ikke meget ved at tage et sted hen - og så opleve en kørsel der ikke udfordrer en

Jamen er det nu den evige sandhed - nej - tag det nu bare som et (godt) bud
Men læs lige lidt videre - så vil du måske være enig (i det meste )  

 

Begynder eller professionel?

Hvornår er du begynder - og hvornår er du professionel - jeg vover at lave en beskrivelse

Begynder
Du har lige fået din cykel - eller du kommer ikke meget over 1.000 km om året
Det der med at kunne følge med de andre, er ikke lige dig - du bruger alt krudtet på de andre - og nyder ikke kørslen

Let Øvet
Når du er ude med andre - så kører det bare - også når vejen svinger - eller vi skal rundt i en rundkørsel
På den anden side - så er der jo ingen grund til at de kører 80 km/t i alle svingene

 

 

Øvet
Jamen du kører 5-10.000 km hvert år - og har i øvrigt også prøvet at være i lidt bjergrigt terræn
Du har kørt MC i flere år - og kan dårligt vente på, at den nye sæson starter - du elsker at køre motorcykel

Meget øvet
Du elsker at give den lidt gas i de mange herlige sving - både når det går op - og når det går ned ad passet
Du har overskud til at nyde udsigterne - og drille de andre med, om de ikke snart skal op i 3. gear

 

 

Professionel

YES - sådan skal en MC-vej ud - og ved du hvad det bedste er - sådan er den hele dagen
De andre synes at det er OK, at du giver den gas - så mødes vi bare "på toppen"

Og så gør det jo ikke noget at vejen byder på nogle AHA-oplevelser
Ved du hvad det bedste er - vi kom alle sammen hjem i god behold - en oplevelse rigere

.

Håber at du kan finde dig selv i mine beskrivelser - kend dig selv - så kører det

 

 

Hvor skal vi hen du?

Dannevang
Der er så mange skønne steder - både på Sjælland, Fyn og i Jylland
Så hvis man lige bruger lidt "krudt" på "Hvor skal vi hen du" - så er mulighederne mange

Mine erfaringer er, at du først efter 3-5 år har prøvet alle de gode veje i dit område
Og det skal man selvfølgelig udnytte - både som Begynder (for at blive øvet Motorcyklist)
men også som Øvet for at blive klar til de lidt større udfordringer i udlandet

 

 

Harzen
Jamen Harzen er vel Danmarks Bjerglandskab
600 km sydpå - så er der nogle af Nordeuropas bedste motorcykelveje
Her Swinger det rigtigt - så når man godt vil være øvet motorcyklist - så er det her det sner

Og så er det jo heller ikke så ringe endda - at der er rigtig hyggeligt i Harzen
Specielt vil jeg da fremhæve det gamle Østtyske område i Harzen

 

 

Østrig
Så kom der sne på toppen - og det kan du også komme

De bedste MC-pas - er uden sammenligning Gerlos (1.628 m), Timmelsjoch (2.509 m) og Grossglockner Strasse (2.571 m)
Området er jo super flot  fx ved en af de mange sø - og vejene er meget fine at køre på
Ulempen er, at man skal køre meget landevej (transportstykker) - når man skal hen til den næste rigtig gode MC-Vej

Som Let øvet eller Øvet vil du virkelig opleve super MC-Kørsel

 

 

Frankrig (Tour de France)
5 bjergpas på over 2.500 m - og det højeste (Col de Bonette) på imponerende 2.802 m
Det er sjovt at se Tour de France feltet kæmpe med bjergpassene - men det er sjovere selv at være der

Her får også den Meget øvede sin sag for - det swinger - det er motorcykelkørsel - helt til tops
Bo fx i Briancon - så er du tæt på "det hele"
Alpe d'Huez - Col de Madeleine - Galibier - jamen de står i kø - du vil elske det

 

 

Livigno
Her ligger vi lige på grænsen mellem Schweiz og Italien - og så bor du altså i over 1.800 meters højde
Og lige udenfor døren ligger der MC-kørsel i verdensklasse
Og når man er her - skal man altså prøve Passo Stelvio (2.760 m) - med 38 hårnåle på den ene side - og 48 på den anden
Men her ligger også 2 af de bedste bjerpas - overhovedet - Gavia og Umbrail (et i Schweiz - og et i Italien)
Selvfølgelig kommer du også under 2.000 m - men du er mest over trægrænsen
Fantastisk område - Specielt for den Meget øvede

 

 

Schweiz
Super MC-kørse
l lige så langt øjet rækker - og det går op og ned - hele tiden
Her får den Meget øvede virkelig sin sag for - du når lige at komme ned - så skal du op igen - herligt
Vejene er super (vi er jo i Schweiz ) - men de krøller hele tiden - kun tungen er lige i munden

Lige udenfor døren ligger - Oberalppas, Furkapas, Grimselpas, St. Gotthard, Nufenenpas, Klausenpas, Sustenpas, San Bernardino
Bor du i Andermatt - Jamen så står de i kø for at blive indtaget - men det kræver sin mand

 

Dolomitterne
Uha hvor det går - her er du Meget øvet for at kunne nyde det
Jamen Dolomitterne er ikke vildt høje - max 2.244 m (Sella) - men du skal 500-1.000 meter op og ned - hele tiden
Og når det så samtidig swinger - hele tiden - så er det virkelig toppen af MC-kørsel

Over 25 bjergpas venter - og en typisk dagstur omfatter 8 bjergpas - kan det være bedre (bo fx i Corvara)
Turen til Dolomitterne er kun for dem der kan lide at køre i bjerge - hele dagen

 

Toscana (Appeniner-bjergene)
Toscana er kun for de Professionelle - det er små snoede bjergveje, der kræver sin mand
Hvis man i Dolomitterne kan holde 60 km/t - så kan man i Toscana kun holde 40 km/t
Jamen se billedet - det swinger konstant - men det er ikke lige sikkert at asfalten er fra i år
Du kan med fordel bo i San Marcello Pistoiese - lige midt i Appeninerne
Her får du din sag for - og du er "kvæstet" når du har været ude på en tur på 200 km
Men selvfølgelig skal du som professionel prøve det - så er alle andre MC-veje det rene vand

 

Corsica
Lad mig slutte med det bedste af det bedste - Corsica
Corsica kaldes ikke uden grund for Bjerget i Havet - og det er vitterlig toppen af motorcykelkørsel
Du skal lede længe efter de 2 veje som bare går ligeud (men dem undlader du selvfølgelig )
Billedet er meget sigende for hvordan det er at køre på Corsica - det swinger - hele tiden
Ude i kystbyerne er der mange turister - så bo i Corte (midt på øen) - så er der kun de lokale (hvis de ikke holder siesta)
Og så er vejret på Corsica også beregnet for motorcykel beklædning - bedst i maj - eller september
Eneste ulempe er at der ca. 1.800 km transportvej før du er der - men som meget øvet eller professionel - betyder det jo ikke noget


Jeg startede selvfølgelig selv som nybegynder

Men efter mange år - og flere køretekniske kurser - så "steg" jeg i graderne
Så nu kan jeg "nyde at nyde" super motorcykelkørsel - naturen - og samværet med de andre

Og hvor skal Julle så hen i 2025 - jamen han skal da fejre 75 års fødselsdag på Corsica

En tur i Alperne - Toscana - eller Corsica er det bedste køretekniske kursus du kan komme på


Ja - hvor er det godt? - det afhænger af, hvor god du er - og hvad du gerne vil opleve
tilpas dit valg - så er du også sikker på, at du får det bedste ud af din motorcykeltur

Altid huske - aldrig glemme - Turen er først en succes, når alle er hjemme i god behold

Julle